top of page

Brunede kartofler

6 personer | 50 minutter + evt. 24 timer på køl

Brunede kartofler – den klassiske julefavorit

 

Brunede kartofler er en uundværlig del af den traditionelle julemiddag og en favorit hos mange. Den søde, karamelliserede overflade og den bløde kartoffel indeni giver en lækker kontrast, der passer perfekt til retter som and og flæskesteg. Med denne opskrift får du de helt perfekte brunede kartofler, der vil imponere dine gæster.

 

Sådan laver du brunede kartofler

 

Ingredienser:

  • 1 kg små kartofler

  • Salt

  • 1 dl sukker

  • 30 g smør

 

Fremgangsmåde:

  1. Skyl kartoflerne grundigt og kog dem i letsaltet vand, men lad dem være lidt faste, da de får varme på panden senere.

  2. Når kartoflerne er kogte, pil dem og tør dem forsigtigt i et viskestykke. Opbevar dem på køl indtil dagen efter.

  3. Smelt sukker langsomt på en pande, indtil det bliver til karamel.

  4. Tilsæt smørret og lad karamellen koge op. Når smørret er smeltet, tilføj de kogte kartofler og rør forsigtigt ved jævne mellemrum, så alle kartoflerne bliver dækket af den gyldne karamel.

 

Herefter er dine brunede kartofler klar til servering.

 

Hvornår kan du servere brunede kartofler?
Brunede kartofler er et klassisk tilbehør til julemiddagen og passer perfekt sammen med and, flæskesteg og andre festlige retter. De er også lækre til en stor julefrokost eller som en del af en søndagsmiddag.

Tip: Det er ikke nødvendigt at opbevare kartoflerne på køl til dagen efter, men det kan være en god ide. Sådan er du også mindre stresset på selve juleaften, da halvdelen af opgaven allerede er udført.

Find et kæmpe udvalg af mine andre opskrifter til juleaften lige her, og gå på udkig efter den perfekte julemenu til dig og din familie.

Brunede kartofler
bottom of page