VEGETARISK CANNELLONI MED RICOTTA OG SPINAT

PENNE MED HJEMMELAVET SPINATPESTO OG SVAMPE

Vegetariske penne med hjemmelavet spinatpesto og stegte svampe

Pasta er altid en klassiker for mig, og også noget af det bedste jeg ved. En særlig fordel ved spaghetti og pasta er, at det ikke altid behøver en kødsovs eller bacon for at smage godt. I denne opskrift bliver de økologiske fuldkorns penne serveret med en hjemmelavet spinatpesto og steget svampe. En ret der smager fuldstændig igennem fantastisk, uden at indeholdet meget andet end grøntsager og ost. Rigtig god fornøjelse med retten. Jeg er sikker på, at den nok skal blive en familiefavorit.

Det skal du bruge

2-3 personer // 20 minutter // nem opskrift

  • 200-300 g økologiske fuldkorns penne
  • 100 g økologiske champignoner
  • 1/2 fed hvidløg
  • Salt og friskkværnet peber

Hjemmelavet spinatpesto

  • 175 g frisk spinat
  • 1/2 fed hvidløg
  • 1/2 plante økologisk basilikum
  • 50 g parmesan
  • 4 spsk. olivenolie
  • En knivspids salt

Sådan gør du

Kog fuldkorns penne efter pakkens anvisning i saltet vand.

Kom frisk spinat, basilikum, stykker af parmesan, hvidløg og olivenolie i en mini food processor. Har du ikke sådan en, kan du bruge en blender eller en morter. Blend ingredienserne til en cremet grøn pesto, og juster med olivenolie, salt og måske lidt ekstra parmesan.

Svits hakket hvidløg på en pande i olivenolie, og tilsæt herefter de økologiske svampe. Steg dem gyldne i omkring 4 minutter, og tag panden af komfuret.

Vend den nu kogte pasta i spinatpestoen og top med de hvidløgsstegte svampe. Pynt retten med frisk basilikum, og revet parmesan. Du skal ikke bruge parmesanost mere i madplanen, så du behøver ikke at holde dig tilbage.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på det.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

VEGETARISK CANNELLONI MED RICOTTA OG SPINAT