MAD PÅ 30 MINUTTER: KALVECUVETTE MED MYNTEDIP OG BAGTE TOMATER

BRAISEREDE SVINEKÆBER MED HVIDVIN OG MOS

Kødet er modtaget i gave fra Leco Convenience Food.

Braiserede svinekæber i hvidvinssauce med rodfrugter og kartoffelmos. Så bliver det ikke mere lækkert. Sidste år lavede jeg braiserede svinekæber til 17 gæster nytårsaften. De skulle alle pudses og efterfølgende have 4 timer i ovnen. Opskriften jeg deler i dag, tog mig i alt 40 minutter at lave. Endnu en gang er kødet fra Möllers, og der er derfor mange timer i køkkenet af spare. Kødet er nemlig sous vide behandlet, og det betyder, at det allerede er tilberedt i et vandbad over flere timer. Det betyder også, at du kan få mørt og saftigt kød, der næsten ingen tilberedningstid kræver for dig. Det jeg synes er aller fedest ved Möllers produkter er, at der ingen tilsætningsstoffer er i. Dit kød er udelukkende krydret med salt og peber.

Det skal du bruge

2 personer // 40 minutter // nem opskrift

  • 1 pakke sous vide svinekæber fra Möllers
  • 4 gulerødder
  • 2 fed hvidløg
  • 20 g smør
  • 1 lille løg
  • 3 dl. hvidvin
  • Saften fra 1/4 citron
  • 1,5-2 dl. fløde
  • 500 g økologiske kartofler
  • 80 g smør
  • Frisk timian
  • Salt og friskkværnet peber

Sådan gør du

Skrub kartofler for jord, men behold skrællen på. Kog kartofler i usaltet vand. Koger du kartofler til mos i saltet vand, risikerer du, at din kartoffelmos bliver ‘lang’ og klistret. Når kartoflerne er møre, hældes de fra kogevandet. Gem dog et lille glas kogevand, da det kan bruges til at justere på kartoffelmosens konsistens. Kom smør til kartoflerne, og mos dem med en stamper eller en gaffel. Smag kartoffelmosen til med salt, og juster på konsistensen med kogevandet fra kartoflerne hvis det er nødvendigt. Lad mosen blive i gryden med låg på, mens de braiserede svinekæber tilberedes.

Hak gulerødder, løg og hvidløg fint. Kom smør i en gryde, og svits grøntsagerne i omkring 2 minutter. Tilsæt nu hvidvin i gryden, og lad det koge i 3-4 minutter, så alkoholen fordamper. Tilsæt svinekæberne og den sky med rodfrugter de ligger i til hvidvinen. Kom en smule frisk timian i gryde, og læg låg på. Lad svinekæberne braiserede i 10-15 minutter, og tilsæt herefter fløden. Retten smages til med salt, peber og citronsaft, og er efterfølgende klar til servering.

De braiserede svinekæber serveres på kartoffelmos og med frisk timian på toppen.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på det.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

MAD PÅ 30 MINUTTER: KALVECUVETTE MED MYNTEDIP OG BAGTE TOMATER