JULEAFTEN MED ØKOLOGI OG DYREVELFÆRD TIL UNDER 600.-

5 TIPS DU KAN BRUGE JULEAFTEN

Så er det endelig den 24. december, og glædelig jul til dig. I aften kan der være mange ting at stå for, og derfor har jeg også samlet et par tips, der gør det hele lidt nemmere. Der er både tips til borddækning, tips til at spare opvasken og tips til at redde sovsen i sidste øjeblik. Jeg håber du kan bruge dem, og jeg håber at du får en dejlig jul med alle dem du har kær.

Tip 1 – Borddækning

Borddækning kan betyde så meget for en middag. Det er det første gæsterne ser, og det er borddækningen der skaber rammen, for den middag der senere bliver serveret. Derfor har jeg taget lidt billeder af min borddækning, og håber den kan inspirere. Jeg har gået efter et naturligt vibe, med et hint af Winter Wonderland. Brug naturen til at finde grene, mos og andet godt.

Tip 2 – Spar opvasken

Et fantastisk trick til at spare opvasken er, at bruge gamle sylteglas som serveringsglas. Her har jeg vasket et masse forskellige glas op, og serverer risalamanden i dem. På den måde kan jeg forberede desserten på forhånd, og have desserten på køl i serveringsglas. Lige inden risalamanden skal spises, sættes de på bordet, og så kan gæsterne selv komme kirsebærsauce på. Jeg har taget lidt gran gran fra juletræet, og snoet det om glasset. Det gør den lige dét mere julet.

Find tricket til den bedste risalamande HER.

Tip 3 – Red sovsen i sidste øjeblik

Her får du en vigtig række tips, der kan redde din sovs i sidste øjeblik.

Min sovs mangler dybde

  1. Står du med en flæskestegssovs eller en andesovs der bare ikke vil arte sig i smagen? Så er ribsgele din bedste ven. Ribsgeleen går ind, og skaber den afrundede og dybe smag, som en sovs bare skal have. Har du ikke ribsgele? Tyttebærsyltetøj eller lignende kan også bruges.
  2. Brug alt den smag du kan komme i nærheden af fra din steg. Hver gang der er overskydende smag i din bradepande, så hældes den i suppen. Smagen går ind og giver dybde som ingen andre smagsgivere kan.
  3. Er den HELT gal, så prøv at tilsætte en bouillonterning i sovsen. Måske kan terningen hjælpe dig med, at afbalancere smagene i sovsen.

Min sovs er for salt

  1. Hvis sovsen er blevet for salt, kan det hele virke håbløst. Salt er svært at nedtone igen, når der først er kommet for meget i. Et genialt trick er, at tilsætte en skrællet kartoffel i sovsen. Kartoflen går ned i sovsen, og suger noget af den salte smag til sig igen. Den går simpelthen ned og trykker på ‘genstart-knappen’. Husk at fjerne din kartoffel igen, ingen du serverer sovsen.
  2. Er din sovs kun blevet lidt for salt, så er det frem med fløden. Et sjat fløde i sovsen, og så bliver den salte smag nedtonet.

Min sovs er blevet for sød

  1. Smager sovsen pludselig som en børnedessert? Bare rolig, det er der råd for. Hvis du skal balancere sødmen i din sovs, skal du gøre brug af enten rødvin, balsamico eller en anden form for eddike. Den skarpe syre fra vinen eller eddiken går i, og nedtoner den søde smag.

Min sovs er brændt på

  1. Hvis din sovs er brændt på i bunden, skal du arbejde hurtigt. Der er nemlig ikke noget værre, end tonerne af brændt mad og bitterhed i en sovs. Kom et hakket løg i din sovs, og si den nu ned i en ny gryde. Løget hjælper dig, og fjerner de bitre toner, der formodentlig er kommet i sovsen.

Tip 4 – Lav din karamel nu

At lave karamellen til de brunede kartofler i god tid, er nok det ultimative tip. Det sparer dig for så meget tid, og for ikke at blive stresset når kartoflerne skal laves. Selv synes jeg altid, at man går i gang med de brunede kartofler, mens der er aller mest gang i køkkenet. Derfor ender det ofte med at jeg har for høj varme på, eller at jeg kommer til at røre i karamellen fordi jeg bliver utålmodig. Med tricket her, skal du blot varme karamellen op på panden, og så tilsætte de små kartofler. I love it!

Det skal du bruge

4 personer // 10 minutter // nem opskrift

  • 1 kg små kartofler
  • 1 dl hvid sukker
  • 30 g koldt smør
  • 2-3 spsk. vand

Kog de små kartofler i saltet vand, og pil herefter deres skrald af. Læg de små pillede kartofler i køleskabet, så de kan køle fuldstændig. Tag først kartoflerne ud igen kort inden de brunede kartofler skal serveres.

Smelt hvidt sukker på en pande, og smelt det langsomt på mellemlav varme. Det tager tid, og kræver tålmodighed. Når sukkeret er smeltet tilsættes den kolde smør. Rør i sukkerblandinden med en grydeske, så de to elementer bliver til en karamel. Hæld nu 2-3 spsk. vand på din pande, kort efter smørret er tilsat. Sæt herefter panden til side, indtil kort tid inden de brunede kartofler skal serveres.

Her varmes panden op igen, og der røres i den forberedte karamel, indtil vandet så småt er fordampet. Efterfølgende tilsættes de pillede små kartofler, og vendes i karamellen til de er gyldenbrune. Velbekomme.

Tip 5 – Brug din altan som køleskab

Nok bliver det ikke en hvid jul i år, men graderne er alligevel med os. Der bliver nemlig hverken frost eller mere end + 7°C i aften. Du kan derfor bruge din altan eller terrasse som købeskab i løbet af dagen. Sæt din risengrød på terrassen eller dine salater på altanen. På den måde skal du ikke stresse over mangel af køleskabsplads. Du kan også have alle dine drikkevarer udenfor, så de er kolde når gæsterne ankommer.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på det.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

JULEAFTEN MED ØKOLOGI OG DYREVELFÆRD TIL UNDER 600.-