ONE POT NUDELSUPPE OG LE CREUSET KONKURRENCE

KYLLINGEBRYSTER I PARMESANSAUCE

Opskrift på saftigekyllingebryster i cremet parmesansauce

Det er sjældent, at vi spiser kyllingebryst hjemme hos os. Jeg synes tit, at det er kedeligt i smagen, og at det hurtigt bliver tørt. Men nu har jeg endelig knækket koden til en ret med kyllingebryst, som jeg virkelig synes om. Kombinationen af hvidløg, chili og parmesan gør, at kyllingen får en lækker og intens smag. Derudover bliver kyllingebrystet ikke tørt, da det bliver stegt lidt, hviler mens saucen laves, og så koges færdig i den cremede parmesansauce. Retten er virkelig en anbefaling værd. Rigtig god fornøjelse.

Det skal du bruge

2 personer // 30 minutter // nem opskrift

  • 2 kyllingebryster (Jeg bruger Rokkedahl som er anbefalet af Dyrenes Beskyttelse)
  • 1 løg
  • 3 fed hvidløg
  • 90 g frisk spinat
  • 8-10 cherrytomater
  • 3 spsk. olivenolie
  • 80 g revet parmesan
  • 2,5 dl madlavningsfløde
  • 1 tsk. chiliflager
  • 1 spsk. paprika
  • Salt og friskkværnet peber

Sådan gør du

Krydder dine kyllingebryster med salt og peber, og steg dem i olivenolie på en varm og mellemdyb pande. Steg kun kyllingebrysterne i 3 minutter, og sæt dem herefter til side.

Hak nu løg, hvidløg og tomater. Skyl spinaten grundigt, og riv din parmesanost. På samme pande som kyllingebrysterne blev stegt på, svitses nu løg, hvidløg, chiliflager, paprika og spinat. Det tager omkring 3-4 minutter, da spinaten skal afgive lidt væske. Kom nu madlavningsfløden på panden, sammen med de hakkede tomater. Når saucen småkoger, skures der ned for varmen. Kom nu den revet parmesan i flødesaucen, og smag den efterfølgende til med salt og peber. Læg kyllingebrysterne i parmesansaucen, og lad dem tilberede færdigt i 8-10 minutter på lav varme. Retten er herefter klar til servering. Velbekomme.

Mangler du en salat til dine kyllingebryster i parmesansauce? Prøv en salat med ruccola, melon og parmaskinke. Den søde melon spiller godt op til den salte parmesansauce. Du finder opskriften på salat med ruccola, melon og parmaskinke HER.


Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på det.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

ONE POT NUDELSUPPE OG LE CREUSET KONKURRENCE