TOMATSALAT MED BØFFELMOZZARELLA OG RØD PESTO

VEGANSK ONE POT PASTA MED TOMAT, GULEROD OG CHILI

Vegansk one pot pasta på 20 minutter. Så bliver det ikke nemmere. Jeg elsker one pot pasta konceptet, og synes, at det er en genial måde at lave mad på i hverdagen. Det er en kæmpe tidsbesparelse, at alle ingredienserne skal i gryden på samme tid. Denne opskrift er fyldt med skønne italienske smage fra blandt andet hvidløg, cherrytomater og oregano. Jeg har tilføjet tørret chiliflager i min one pot pasta, men er du ikke til chili, kan du blot undlade den. Rigtig god fornøjelse.

Det skal du bruge

2 personer // 20 minutter // nem opskrift

  • 200 g fuldkornsspaghetti
  • 1 dåse flåede tomater (jeg bruger ‘Mutti’)
  • 1 stort løg
  • 2-3 fed hvidløg
  • 2 gulerødder
  • 12 cherrytomater
  • 2 spsk. oregano
  • 1 tsk. tørret chiliflager
  • 2 spsk. olivenolie
  • Salt og friskkværnet peber

Sådan gør du

Riv gulerødderne fint, og hak løg, hvidløg og cherrytomater. Kom grøntsagerne op i en stor gryde, sammen med olivenolie, krydderier og fuldkornsspaghetti. Tøm til sidst dåsen med flåede tomater i gryden. Fyld herefter tomatdåsen op med vand 1 gang, og kom det i gryden. Læg nu låg på, og lad din one pot pasta koge i omkring 10 minutter. Rør i retten med jævne mellemrum, så fuldkornsspaghettien ikke koger sammen eller fast i bunden af gryden. Server din veganske one pot pasta med frisk basilikum på toppen. Velbekomme.

Er du i humør til flere one pot opskrifter? Find opskriften på one pot pasta med spinat, svampe og laks HER.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på det.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

TOMATSALAT MED BØFFELMOZZARELLA OG RØD PESTO