NEMME FULDKORNSBAGELS MED HAVREGRØD

TOMATSALAT MED MOZZARELLA OG RØD PESTO

Opskriften på denne simple tomatsalat, er inspireret af en ferie i Inca på Mallorca. I løbet af ferien fandt vi den hyggeligste lille restaurant, så lavede den mest fantastiske mad. Alt vi bestilte derfra, smagte helt igennem fantastisk, og det endte med at være et af feriens højdepunkter. Blandt andet serverede de en tomatsalat som denne, og det blev hurtigt en favorit hos os alle. Når jeg går og savner sol, sommer og varme, genskaber jeg den famøse tomatsalat fra Inca. Den er nem at lave, men man skal virkelig ikke undervurdere hvor skønt den smager. Rigtig god fornøjelse.

Det skal du bruge

1 salat // 5 minutter // nem opskrift

  • 3-4 bøffeltomater
  • 1 kugle bøffelmozzarella
  • 3 spsk. god rød pesto
  • 1 spsk. olivenolie
  • Friskkværnet peber
  • Frisk basilikum

Sådan gør du

Dræn din bøffelmozzarella i en si, og lad den dryppe af. Skær tomater i mundrette skiver, og anret dem på en tallerken eller et serveringsfad. Læg den drænede bøffelmozzarella i midten af tomaterne, og dryp med små teskefulde af en god rød pesto. Hæld forsigtigt olivenolie over salaten, og pynt den med friske blade af basilikum og friskkværnet peber. Tomatsalaten er nu klar til servering.

Mangler du en hovedret til din friske tomatsalat? Prøv cremet græskar carbonara med bacon, parmesanost og salvie. Du finder opskriften lige HER.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på det.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

NEMME FULDKORNSBAGELS MED HAVREGRØD