1 DECEMBER: RISENGRØD PÅ 40 MINUTTER

2 DECEMBER: CHOKOLADESKEER MED PYNT

Julen handler om så mange gode og smukke ting. Desværre er julen også ofte den måned, hvor man skal bruge rigtig mange penge. Der er julefrokoster, julegaver, juleaften og jeg kunne blive ved. Disse charmerende (og møg lækre) chokoladeskeer er en super fin og budgetvenlig ide til en værtsgave. Du kan pynte dem med alverdens lækkerier, og så kan du give dem til en du holder af. Den heldige vært kan bruge chokoladeskeerne næste gang der serveres varm chokolade eller irish coffee. Skeerne kommes i den varme mælk eller kaffe, og smelter herefter. Gaven er både personlig og smager så lækkert, mens den ikke koster særlig mange penge at lave. De sølvskeer jeg bruger i opskriften, er nogle jeg har købt i en genbrugsbutik i søndags, og de kostede 2 kr. stykket. Rigtig god fornøjelse.

Det skal du bruge

6 chokoladeskeer // 20 minutter // nem opskrift

  • 6 spiseskeer
  • 60 g lys chokolade med hasselnødder
  • 60 g mørk chokolade
  • 60 g hvid chokolade
  • 3 hakkede hasselnødder
  • 10 små smukfiduser (eller ´2 store som kan klippes mindre)
  • 1 bolchestok

Sådan gør du

Hak alt chokoladen fint, og smelt 2/3 over et vandbad. Når chokoladen er smeltet tages den af vandbadet, og hældes den over den sidste usmeltede del chokolade i en skål. Der skal nu røres i chokoladen indtil den er smeltet helt, og til der ikke er flere chokoladeklumper i. Det kan godt taget lidt tid, så vær tålmodig.

Læg dine sølvskeer klar på et skærebræt, og hæld herefter chokoladen ned i skeens dybe side. Chokoladen skal fylde skeen helt ud, så du kan lægge en lille klump med selvpapir under skeens skaft, så den ligger helt vandret. Pynt skeerne med din ønskede topping, og sæt dem herefter på køl. Gentag processen med den andre chokoladevarianter, så der kommer flere forskellige smagskombinationer. Jeg topper mine mørke chokoladeskeer med hakkede nødder, mine lyse chokoladeskeer med skumfiduser og mine hvide chokoladeskeer med hakket bolchestok.

Tip: Pak dine chokoladeskeer ind i en lille cellofanpose med et bånd om, og skriv et personligt kort. Så får du en smuk og lækker værtsgave, til næsten ingen penge.

1 kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

1 DECEMBER: RISENGRØD PÅ 40 MINUTTER