SPAGHETTI MED BACON, ÆRTER OG SOYAFLØDESOVS

1 DECEMBER: RISENGRØD PÅ 40 MINUTTER

♫ Det er risengrød, der gør næsen rød ♫

Jeg elsker risengrød. Ikke fordi jeg synes, at det er en kulinarisk smagsoplevelse, men fordi det simpelthen er så hyggeligt både at lave og spise. Jeg elsker at gå og røre i gryden, mens jeg lytter til julemusik, og derfor laver jeg også min risengrød på den traditionelle måde. Jeg ved godt, at der er en masse smarte tricks med risengrød i dynen og ovnen, men jeg er bare mest til den klassiske opskrift. Vil du gøre aftensmaden endnu mere julet, kan du servere risengrøden med en nisseøl til. Velbekomme.

Opskrift

2 personer // 40 time // nem opskrift

  • 1 L letmælk
  • 2,5 dl grødris
  • 2,5 dl vand
  • 1 tsk. salt
  • 2 spsk. smør
  • 2 tsk. stødt kanel
  • 4 spsk. rørsukker

Sådan gør du

Bring vand og ris i kog, og kog risene med konstant omrøring i 3 minutter. Tilsæt nu letmælk og bring risblandingen i kog. Rør konstant i omkring 10 minutter, og skru herefter ned på svag varme. Læg låg på gryden, og lad grøden tilberede i 35 minutter. Husk at røre i grøden med jævne mellemrum, så mælken ikke brænder på i bunden. Smag til sidst grøden til med salt, og server den med kanelsukker og ‘en smørklat smør’. Velbekomme.

Har du ikke fået lavet dit kalenderlys endnu? Det er ikke for sent. Se hvordan min dekoration ser ud i år lige HER.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på det.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

SPAGHETTI MED BACON, ÆRTER OG SOYAFLØDESOVS