3 DAGES ØKO AFTENSMAD TIL 2 PERSONER FOR 119 KR.

Julen nærmer sig, og især som studerende er det en tid, hvor pengene er små. Der er mange eksamener, og derfor er det svært både at finde tid til studie og arbejde ved siden af. Selv har jeg været studerende i mange år, og blev bachelor i kommunikation i sommer. Selvom jeg ikke studerer lige nu, arbejder jeg rigtig meget på at udvikle opskrifter. I begyndelsen er det ikke noget man kan leve af, så derfor elsker jeg, at lave skønne retter ud af billige råvarer. Selvom jeg spiser budgetvenligt, holder jeg stærkt fast i mine principper om at spise både økologiske og dyrevenligt. I forbindelse med det, har jeg udviklet en 3-dags opskrift-guide til 2 personer. Guide fokuserer på økologi og på råvarer i sæson. Det er også en af grundene til, at det er muligt, at gøre det så billigt.
Jeg håber, at du hat lyst til at spise med de næste 3 dage. Alt du skal gøre er, at handle 11 skønne ingredienser ind, og så udgiver jeg en opskrift mandag, tirsdag og onsdag i den kommende uge. Du finder indkøbslisten og menuen i indlægget nedenunder.
Indkøbsliste
Indkøbene er fortaget i Rema 1000
- 1 pose økologiske kartofler fra Gram Slot // 10 kr.
- 1 pakke økologisk bacon i tern ‘Anbefalet af Dyrenes Beskyttelse’ fra Tulip // 21 kr.
- 200 g økologiske rødbeder // 2,02 kr.
- 1 pose økologiske løg fra Gram Slot // 9 kr.
- 1 økologisk persille // 12 kr.
- 1 pakke vildlaks // 25 kr.
- 1 pose økologiske citroner // 7,50
- 1 pakke økologisk fuldkorns spaghetti fra Lorenzo // 6,50 kr.
- 1 pose økologiske ærter // 13 kr.
- 1 økologisk hvidløg // 3 kr.
- 1 økologisk soyafløde fra Naturli // 10 kr.
Du skal selv have
- Salt og friskkværnet peber
- Olivenolie og smør
- Sukker
- Eddike
Kommende opskrifter
Mandag d. 25 november: Økologisk brændende kærlighed med mos, persille og syltede rødbeder
Tirsdag d. 26 november: Økologisk skindstegt vildlaks med brunet citronsmør og persille kartofler
Onsdag d. 27 november: Økologisk fuldkorns spaghetti med bacon, ærter og soyaflødesovs
Lyder lækkert :))