SPICY LINSESUPPE MED CHILI OG KORIANDER

GROV TÆRTE MED BACON, PORRE OG CHAMPIGNON

Hvis der er noget jeg virkelig holder af, så er det en hjemmelavet tærte. Jeg kan bedst lige tærter med fuldkornsbunde, og derfor foretrækker jeg at lave dem selv, så jeg ved præcis hvilke ingredienser der er i. I denne opskrift laver jeg tærten med bacon, porre og champignon, med du kan sagtens lave den med andre ingredienser. Du kan erstatte baconen med kylling, chorizo eller laks, og du kan også helt vælge at undlade kødet, og lave en lækker grønsagstærte i stedet for. Det er det skønne ved tærter, du vælger helt selv. Rigtig god fornøjelse.

Det skal du bruge

1 tærte // 1 time // nem opskrift

  • 100 g rugmel eller fuldkornshvedemel
  • 100 g havregryn (kan erstattes med almindelig hvedemel)
  • 100 g vegansk smørbar
  • 2 spsk. vand
  • 1 tsk. groft salt
  • 1 porre
  • 100 g bacon
  • 1 stort løg
  • 2 fed hvidløg
  • 100 g champignon
  • 2 spsk. olivenolie
  • 1 spsk. chiliflager
  • 1 spsk. paprika
  • 0,5 L hytteost
  • 8 økologiske æg
  • Salt og friskkværnet peber

Sådan gør du

Blend havregryn i en mini hakker og bland det sammen med fuldkornshvedemel og salt i en skål. Tilsæt smørbar, og ælt det til en ensartet masse. Opnå den helt rigtige konsistens, ved at tilsætte lidt vand og sæt herefter den færdigæltede dej på køl i 15 minutter.

Hak løg, porre, hvidløg og champignon, og stil det til side. Svits bacon på en tør pande med paprika og chiliflager, og tilsæt de hakkede grøntsager, når baconen begynder at få farve. Hvis grøntsagerne mangler fedtstof, kan du tilsætte olivenolie. Svits bacon/grøntsagsblandingen i omkring 5 minutter, og tag panden af varmen.

Pisk æg og hytteost sammen i en skål, og smag det til med en god mængde salt og friskkværnet peber.

Tag nu tærtedejen ud af køleskabet, og tryk den ud et et smurt tærtefad. Kom bacon/grøntsagsblandingen ud på tærtebunden, og hæld æggemassen med hytteost udover. Krydder tærte med salt og friskkværnet peber, og bag den på 190°C varmeluft i 35-45 minutter. Når tærten er færdigbagt, skal den stå og trække i 5-10 minutter på køkkenbordet, inden den serveres.

Tip: Begynder overfladen af din tærte at blive mørk før den er færdigbagt, kan du lægge et stykke staniol henover. Staniolet beskytter tærten mod at blive brændt, men den beskytter ikke mod varmen fra ovnen.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på det.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

SPICY LINSESUPPE MED CHILI OG KORIANDER