GRÆSKAR CARBONARA MED BACON, PARMESANOST OG SALVIE

ASIATISK PORK BOWL MED SESAM, INGEFÆR OG CHILI

I dag var jeg så tæt på at lave stegt flæsk med persillesovs, og misforstå mig ikke, det er en skøn ret, men alligevel følte jeg bare ikke helt for den. Derfor eksperimenterede jeg i stedet med at bruge flæsket, som man ville gøre i det asiatiske køkken. Det blev til en helt fantastisk asiatisk pork bowl, og har du lyst til, at bruge dit flæsk på en ny måde, synes jeg klart, at du skal prøve den. Held og lykke!

Opskrift

2 personer // 40 minutter // nem opskrift

  • 350 g flæsk fra frilandsgris
  • 3 spsk. neutral olie
  • 3-4 spsk. fiskesauce
  • 6-7 spsk. soya
  • 1-2 spsk. honning
  • 2 fed hvidløg
  • 1/2 stærk chili
  • 4 cm ingefær
  • 2 gulerødder
  • 1/2 dl sesamfrø
  • 1 limefrugt
  • 2,5 dl hvidvin
  • 2 dl basmati ris
  • 4-6 dl vand
  • 1 tsk. salt
  • 1 håndfuld hakket koriander

Sådan gør du

Skyl risene under koldt vand og lad dem stå i blød i koldt vand i omkring 20 minutter. Hæld vandet fra, og kom vand, ris og salt i en gryde med låg. Bring risene i kog, og skru herefter ned for varmen og lad risene småkoge i 10 minutter. Fjern til sidst gryden fra varmen og lad dem hvile i 10 minutter med låg på.

Riv hvidløg, chili og ingefær i en mellemstørrelse gryde, og svits det i olien med sesamfrø. Hak flæsk i mundrette stykker, og brun det af i gryden. Hak gulerødder i den ønskede størrelse, og tilsæt dem i gryden. Kom soya, fiskesauce, hvidvin, honning og saften fra 1/2 limefrugt i gryden, og læg låg på. Lad flæsket tilberede på mellemhøj varme i 10 minutter med låg, og 15 minutter uden. Når saucen begynder at tykne, er det asiatiske flæsk klar til servering.

Hak koriander, og skær to limebåde. Anret de asiatiske pork bowl i to skåle med ris, asiatisk flæsk, en limebåd og en håndfuld koriander. Ønsker du retten endnu stærkere, kan du toppe den med sriracha sauce.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på det.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

GRÆSKAR CARBONARA MED BACON, PARMESANOST OG SALVIE