SUNDT BANANBRØD MED FULDKORN OG HASSELNØDDER

SUSHI OG CHILIMAYO PÅ 45 MINUTTER MED VIDEOGUIDE

Hvis sushi bliver lavet med friske råvarer, og på den rigtige måde, er det noget af det lækreste at spise. Jeg har efterhånden spist en del sushi, da jeg f0r nogle år siden var manager på en sushirestaurant. Derfor har jeg lært så meget af sushikokkene, og fået tips og opskrifter med på min vej, og for det er jeg evigt taknemmelig. Jeg laver langt fra perfekt sushi, men jeg vil stadig gerne vise, at det ikke er SÅ svært som mange tror. Særligt konceptet med at købe en ‘sushi kit’ gør, at det er nemmere at lave sushi, end nogensinde før. Med en ‘SUSHI MEAL KIT’ skal du blot koge ris i 20 minutter og hælde riseddike udover. Jeg er glad for at jeg er stødt på konceptet, da det virkelig minimerer forberedelsestiden. I kitten er der både wasabi, soya, pinde, tang, ris, riseddike og en sushimåtte.

I denne opskrift laver jeg en ‘uramakiroll’. Det lyder fancy, men det betyder blot at rullen er ‘inside-out’. Jeg har valgt, at bruge laks, avocado og flødeost. Det er en af mine yndlings ruller, og den er også simpel at lave. Rigtig god fornøjelse!

Opskrift

32 stykker // 45 minutter // mellemsvær opskrift

Uramakiroll

Chilimayo

  • 4 spsk. Mayonnaise (jeg bruger ‘Machandel‘, den er økologisk)
  • Saften fra 1/4 citron
  • 1 tsk. sukker
  • 2-3 spsk. Sriracha chilisauce
  • 1 tsk. Kimchi sauce (købes i asiatiske supermarkeder)

Du skal også bruge

  • Husholdningsfilm
  • En skarp kniv
  • Syltet ingefær

Sådan gør du

Kog poserne med sushiris i letsaltet vand i 15-20 minutter, og lad dem dryppe godt af. Bland herefter risene med riseddiken, og lad dem køle kort af i køleskabet.

Mens sushirisene køler ned, blandes sukker, Sriracha, citronsaft, Kimchi og mayonnaise i en skål, og sættes på køl. Vil du have en chilimayo der er ekstra stærk, kan du også smage den til med tørret chilipulver.

Skær laks i strimler, så den er klar når sushien skal rulles. Laksen skal være omkring 1-1,5 cm i diameter, så rullen ikke bliver for stor. Forbered ligeledes avocado i strimler, og sæt tangpapir og flødest klar. Det vil give dig det bedste overblik, hvis du har alle elementerne klar foran dig, når sushien skal samles.

Inden sushien samles, skal du vikle husholdningsfilm rundt om din sushimåtte. Det er ikke livsnødvendigt, men det hjælper risene med ikke at klistre fast, og samtidig holder du også din måtte ren. Læg sushimåtten klar på et stort skærebræt, og sæt et glas med vand klar ved din side. Det er nu tid til at lave den første sushirulle.

Læg først stykke tangpapir på din sushimåtte, og fugt hænderne med lidt vand fra dit vandglas. Kom 1/4 ad risene på tangpapiret, og pres det ud med fingrene. Risen skal dække tangpapiret fuldstændig i den ene side, men havde en lille fri linje på 1,5 cm i den anden. Den risfrie linje skal bruges til at lukke sushien med. Drys nu sesam på risene, og spred dem ud, så de dækker risene fuldstændig. Vend tangpapiret, så ris og sesam nu vender ned mod sushimåtten. Læg avocado, flødeost og laks i midten af tangpapiret, og luk din sushirulle. Du kan se hvordan jeg lukker min sushirulle i videoen nedenunder. Det kræver omkring fire ‘rul’ at lukke rullen, og du skal starte med at rulle den ris-frie tang rundt om laks, avocado og flødeost.

Animated GIF - Find & Share on GIPHY

Animated GIF - Find & Share on GIPHY

Når rullen er lukket, skal den skæres i 8 stykker. Dyp din skarpe kniv i vandglasset, da det vil gøre dit snit flottere. Skær først sushirullen over på midten, og sæt de lige lange stykker ved siden af hinanden. Skær herefter tre gange med nogenlunde samme afstand, så du får 8 ensartede stykker. Du kan bruge din sushimåtte til at genforme stykkerne, hvis de er blevet lidt maste af kniven. Hæld til sidst chilimayo på en sprøjtepose, og kom det over din uramakirulle.

Sushien serveres med wasabi, soya og syltet ingefær. Velbekomme.

Er du i humør til mere asiatisk? Find opskriften på asiatisk pork bowl HER.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på det.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

SUNDT BANANBRØD MED FULDKORN OG HASSELNØDDER