FULDKORNSBURGER MED AVOCADOMAYO, CHEDDAR OG SYLTEDE RØDLØG

SUNDT BANANBRØD MED FULDKORN OG HASSELNØDDER

Sødmen fra honningen og de modne bananer kan være en fantastisk hjælp, hvis du får lyst til slik eller kage i hverdagen. Selv bruger jeg bananbrødet til at stille min sukkertrang om aftenen, da det er der jeg synes, at den sunde linje er sværest at holde. Jeg kan nemt forbinde en hyggelig serie-aften, med sukker og søde sager, og jeg ved, at mange har det på samme måde. Derfor har jeg udviklet en opskrift på et sukkerfri bananbrød, der både indeholder fuldkorn, protein og antioxidanter fra den mørke chokolade. Ønsker du dit bananbrød endnu sundere, kan du helt undlade den mørke chokolade. 

1 brød // 45 minutter // nem opskrift

  • 4 modne bananer
  • 1 dl rugmel
  • 3 dl blendet havregryn
  • Vaniljekorn fra 1/2 vaniljestang
  • 2 spsk. honning
  • 4 æg
  • 2 spsk. kokosolie
  • 1 tsk. salt
  • 1 tsk. bagepulver
  • 100 g mørk chokolade fra Easis
  • 10 hasselnødder

Sådan gør du

Mos de modne bananer med en gaffel, og rør dem sammen med æg, vaniljekorn og salt. Blend havregryn i en blender eller en minihakker. Selv bruger jeg min skønne minihakker fra OBH Nordica. Når havregrynene har fået en melkonsistens, vendes de sammen med rugmelet. Melblandingen vendes i bananmosen, og røres til en ensartet dej. Kokosolie og honning smeltes i en kasserolle, og vendes ligeledes i bananbrødsdejen. Hak til sidst halvdelen af den mørke chokolade, og vend den i dejen. Kom dejen i en rugbrødsform, og bag det på 200°C varmeluft i 20-25 minutter. Tag bananbrødet ud af ovnen, og vend det ud på en bagerist. Læg den resterende mørke chokolade på det varme brød, og hjælp det rundet på bananbrødet, så det smelter nedover. Hak til sidst hasselnøderne, og drys dem over den smeltede chokolade.

Bananbrødet er nu klar til servering.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på det.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

FULDKORNSBURGER MED AVOCADOMAYO, CHEDDAR OG SYLTEDE RØDLØG