GUIDE: HOLD EN FANTASTISK SOMMERFEST PÅ BUDGET

VEGANSKE NACHOS MED FRISK TOMATSALSA OG GROV GUACA

Jeg havde egentlig tænkt mig, at handle ind til en omgang almindelig nachos. Normalt bruger jeg ikke kød, men jeg bruger altid en stor omgang cheddar og creme fraiche. Da jeg var i Rema 1000 for at handle, faldt jeg pludselig over en vegansk cheddar blok, og tænke “hm, hvorfor ikke?”. Jeg synes, at resultatet blev super godt, og jeg er meget overrasket over, hvordan et vegansk produkt både kan ligne, dufte og opføre sig som en almindelig cheddar, det er lidt crazy. Er du ikke til veganske produkter, kan du altid bruge en almindelig ost. Uanset hvilken ost du bruger, synes jeg, at du skal prøve denne opskrift på en omgang lækre og autentiske nachos med grov guaca og frisk tomatsalsa.

Opskrift

2 personer // 30 minutter // nem opskrift

  • 1 pose tortillachips
  • 1 avocado
  • 1 rødløg
  • Saften fra 1 lime
  • 2 fed hvidløg
  • 1 rød chili
  • 100 g cherrytomater
  • 1 tsk. rørsukker
  • 1 tsk. olivenolie
  • 1 cheddar blok fra Violife (almindelig cheddar kan selvfølgelig også bruges)
  • 1/2 dåse kidneybønner

Sådan gør du

Tænd ovnen på 200°C varmeluft. Kom tortillachips i et ildfast fad, og riv Violife cheddar over chipsene. Dræn kidneybønner, og kom dem ovenpå chips og cheddar. Sæt fadet i ovnen i 6-10 minutter.

Skær rødløg og hvidløg i små tern, og del dem i to bunker, da de både skal bruges til guacamole og tomatsalsa. I en skål mases avocado med en gaffel. Herefter tilsættes saften fra 1/2 lime, hakket rød- og hvidløg, salt og friskværnet peber. I en anden skål tilsættes finthakkede cherrytomater. Herefter tilsættes ligeledes saften fra 1/2 lime, hakket rød- og hvidløg, salt og friskværnet peber. Der skal ligeledes hakket chili og rørsukker i.

Anret nachosene med grov guacamole, frisk tomatsalsa og hakket rød chili. Ønsker du mere syre, kan du med fordel presse limesaft over anretningen.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på det.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

GUIDE: HOLD EN FANTASTISK SOMMERFEST PÅ BUDGET