MINI PAVLOVAER MED APPELSINSKUM OG FRISKE BÆR

DUMPLINGS MED SVINEKØD, SPIDSKÅL OG INGEFÆR

Dumplings er en fantastisk spise. Du kan nemt proppe alverdens grøntsager i farsen, og gemme dem bag den lækre tynde dej. Da min mor, lillebror og jeg lavede dumplings i ‘Maddysten‘, gik det ikke helt så godt. Selvom vi havde øvet os hjemme, blev vores dej så tyk, at fyldet var helt råt. Vores søde dommer, Dak Wichangoen, fortalte, at det havde taget hende flere måneder, at lave dumplingdejen i den rigtige tykkelse. Jeg har derfor valgt, at købte dumplingdejen i denne opskrift. Både fordi at det er væsentlig nemmere, men også fordi, at den købte deje minimerer antallet af kalorier helt ekstremt. Et stykke dumplingdej indeholder kun 13 kalorier, og man kan derfor nyde en stor mængde, uden at det bliver syndigt. 

Opskrift

40 dumplings // 45 minutter // mellemsvær opskrift

  • 350 g svinekød (jeg bruger økologisk, Anbefalet af Dyrenes Beskyttelse)
  • 3 fed hvidløg
  • 1 løg
  • 3 cm ingefær
  • 1/3 af et spidskål
  • 2 spsk. fishsauce
  • 3 spsk. soya
  • 1 pakke dumplingdej (kan købes alle asiatiske supermarkeder)
  • 1 spsk. chiliflager
  • Friskkværnet peber
  • Neutral olie til stegning
  • Forårsløg

Sådan gør du

Snit eller blend først ingefær, løg og hvidløg. Snit eller blend herefter spidskål. Jeg bruger min Mini Quick fra OBH Nordica. Jeg har allerede anbefalet den i indlægget SWEET POTATO FRIES MED AVOCADODIP. Det er en fantastisk køkkenmaskine, og den kan købes her. I en skål kommes svinekød, hakket grøntsager, chiliflager, soya, fishsauce og friskkværnet peber. Dumplingfarsen røres godt rundt, så de forskellige smage kommer ud i svinekødet.

Nu skal der samles dumplings. Stil skålen med fars, dumpingdejen og en lille skål med koldt vand klar. Stil ligeledes en stor tallerken eller et skærebræt klar så du har noget, at placere de samlede dumplings på. Tag et stykke dej og læg hvad der svarer til en stor melbolle, af dumplingfarsen, i midten. Fugt dejens kanter med lidt vand, da dette fungerer som lim, når dumplingen skal samles. Du kan lukke dine dumpling som du vil, der er ingen forkert måde. Kig eventuelt på Youtube, hvor der er en masse forskellige og spændende foldemetoder.

Kom olie på en varm pande, og læg omkring 10 dumplings på. De skal kun steges i bunden, og skal derfor ikke vendes. Lad dem stege på panden i omkring 2-3 minutter, alt efter hvor hurtigt bunden tager farve. Kom herefter 1 dl. vand på panden, og læg hurtigt et låg på. Lad dem nu dampe til vandet er væk, det tager omkring 4 minutter.

Anret dine dumplings på en tallerken eller et fad, og drys med finthakket forårsløg. Jeg dypper mine dumplings i soya og sweet chili sauce.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på det.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

MINI PAVLOVAER MED APPELSINSKUM OG FRISKE BÆR