MARINEREDE KYLLINGESPYD MED SOYA OG HONNING

MOJITO MED PASSIONSFRUGT

Jeg holder meget af alt med passionsfrugt; Frugten selv, sorbet-is og sjusser med den eksotiske frugt, gør mig glad i låget. Jeg skal til Distortion i morgen, og der har jeg tænkt mig, at servere denne mojito med passionsfrugt for mine veninder. Måske skal du selv afsted, eller måske får du gæster på besøg i kristi himmelfartsferien? Om det er tilfældet eller ej, vil jeg anbefale denne opskrift, hvis du som jeg selv, er vild med passionsfrugt

Opskrift

4 cocktails eller 1 kande // 10 minutter // nem opskrift 

  • 12 cl. lys rom
  • 8 cl. passionsfrugt sirup (jeg bruger ‘Teisseire’ fra Normal eller Nemlig.com)
  • Saften fra 2 limes
  • 2 spsk. rørsukker
  • 20 mynteblade
  • 8 dl danskvand
  • 2 passionsfrugter
  • Isterninger

Sådan gør du

Kom rørsukker i bunden af glasset. Tilsæt saften fra limefrugten og tilsæt passionsfrugtsirup. Kom herefter mynteblade i glasset, og tilsæt den lyse rom. Rør rundt i glasset, til rørsukkeret er opløst. Tilsæt herefter isterningen og danskvand. Pynt til sidst med en halv passionsfrugt i et smukt glas. Mine er fra Holmegaard, og kan købes her.

Tip: Få en stærkere passionsfrugtsmag, ved at presse frugtens kerner ned i din cocktail.

2 kommentarer

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

MARINEREDE KYLLINGESPYD MED SOYA OG HONNING